Høj kvalitet siden 1923

Sand & Guldborg ApS er et erfarent murerfirma i Odense. Opgaverne hos Sand & Guldborg spænder fra murværk, tegltage, fliser, klinker, betonrenovering, renovering af svømmebade til kalkning af gamle bygninger, kirker m.v. Sammen med vores samarbejdspartnere kan vi udfylde alle funktioner ved hovedentrepriser. Vi kan også assistere ved mindre sager, hvor der skal formidles kontakt til myndigheder omkring tilladelser og godkendelser.

Virksomheden beskæftiger i dag omkring 15 til 20 murere, arbejdsmænd og lærlinge med en flad organisationsstruktur. Flere af vores håndværkere har mere end 20 års anciennitet, og alle arbejder selvstændigt og engageret for at kunne udføre murearbejde af den allerhøjeste kvalitet.

Vores fælles proces

Vi betragter det som en tillidserklæring, når vores mange kunder vælger Sand & Guldborg. Vi arbejder ikke bare med mursten, men med folks fremtidige hjem. Derfor gør vi alt, hvad vi kan for at sikre et perfekt resultat og realisere vores kunders idéer og drømme.

Byggeprojekter og renoveringsarbejde kan give anledning til mange bekymringer. Derfor er du altid tilknyttet en fast murermester, som er din primære kontaktperson, der holder dig i hånden undervejs i hele processen. Kontakt en af vores murermestre i dag for at få et tilbud.

1. Privat konsultation hos dig

For at forstå dine forventninger og ønsker, starter vi altid et projekt med en konsultation per telefon og dernæst hjemme hos dig

2. Projekts omfang præciseres

Efter kyndig konsultation opridser vi detaljerne omkring projektet i et tilbud der matcher dine forvetninger og vores kvalitetsniveau

3. Løbende tilsyn

Under udførelse af dit projekt, føres der løbende tilsyn af murermesteren, så aftaler og kvalitet overholdes.

4. Slutprodukt

Det færdige produkt gennemgås, og evt. fejl/mangler rettes før endelig aflevering.

Op til 10 års garanti

Sand & Guldborg ApS er medlem af Dansk Industri og Byg Garanti. Hermed er du sikret såfremt der skulle være fejl i forbindelse med udført håndværksarbejde. Garantien sikrer kunden op til 150.000 DKK inkl. moms og dækker op til tre år for synlige fejl, og op til ti år for skjulte fejl og mangler.

Læs mere om Byg Garanti

Vores 100 års historie

Laurids Sand grundlagde virksomheden i 1923. I 1958 tiltrådte Knud Sand som direktør efter sin far trådte af som direktør. I 1984 skiftede virksomheden navn til Sand & Guldborg A/S i forbindelse med Knud Guldborgs indtræden i virksomheden.

I 1999 sælger Knud Gulborg, i forbindelse med et generationsskifte, firmaet til ingeniør Hans E. Pedersen, som bliver den nye ejer af virksomheden.

Sand & Guldborg ApS er i dag et af Fyns ældste murer- og entreprenørfirmaer

Sand & Guldborg ApS er i dag ejet af Murermester Steffen Honore, og virksomheden har fortsat adresse i Odense. Mød kontorets ansatte, som du også vil få kontakt med i hverdagen.

Steffen Honore

Firmaejer & Direktør
steffen@sand-guldborg.dk

Ditte Lee Lauridsen

Kontorassistent
ditte@sand-guldborg.dk

Lad os hjælpe dig med at skabe dit drømmehjem.
Fortæl os om dit projekt i dag.